Maritimt landskab inspireret af naturen ved kysten

Frederikskaj 2 er et anderledes og nytænkende miljø, hvor det maritime videreføres fra havnen og helt ind mellem boligerne.

Beplantning fra stranden

De fælles arealer er derfor ikke bare et traditionelt grønt område. De udgør et helt lille strandlandskab, hvor de sædvanlige trimmede hække og plæner erstattes af smukke kystplanter, som f.eks. havtorn, fyr, strandroser og strandgræsser.

Bølgelandskab med klitter

Bebyggelsen anlægges i et bølgende bakketerræn, som er stærkt inspireret af klitterne ved de danske kyster. Og som man kender det fra stranden, bidrager klitterne med både læ og afskærmning. Et net af strandstier slynger sig gennem området og forbinder boligerne direkte med vandet.

Det kystinspirerede landskab fungerer som en naturlig forlængelse af det autentiske havnemiljø, og nærheden til vandet følger med – hele vejen op i boligen.

KOM TIL ÅBENT HUS

Snup en af pladserne til søndagens åbent hus og få svar på alle dine spørgsmål.

Du kan tilmelde dig (gratis) her.

Havneliv

Det store fælleshus med gæstelejligheder

Frihed på havnen lige uden for døren

Havnen er generelt et overflødighedshorn af afslappende, rekreative og sociale muligheder. Og i Frederikskaj 2 er havnen oven i købet en integreret del af bebyggelsen.

Havnehygge og maritime aktiviteter

Hele vejen langs vandet løber en bred havnepromenade, hvor der er hyggelige bænke og masser af plads til at spadsere eller motionere. Havnepromenaden er flankeret af en lang træbrygge, der bringer dig tættere på vandoverfladen. Dette er et perfekt sted at sidde med en fiskestang eller tage en dukkert på en varm sommerdag.

Vandkvaliteten i Københavns Havn er så høj, at havnen er glimrende at bade i – og der er tilmed spisefisk at fange.

Private bådpladser og kajakhotel

Bryggen er også anlægsplads for mindre fartøjer såsom joller og havkajakker, som man i øvrigt har mulighed for at opbevare i et særligt ”kajakhotel”. Derudover hører der 25 private lystbådepladser til Frederikskaj 2, og for de fleste sejlere er det et drømmescenarie at have bolig og båd på samme matrikel.

Fælleshus på vandet

Som noget helt unikt har Frederikskaj 2 et stort, flot fælleshus, der ligger på en mole midt ude i vandet. Fælleshuset lægger op til nogle gode havneparties i festlokalet, og har du overnattende gæster, er der to gæsteværelser med bad til rådighed.