Gode råd til vinterbaderen

Saunaråd

Gå kun i sauna, når du føler dig rask og frisk.

Lyt til din krop. Hvis den har fået nok, så gå ud.

Det kan fx være, hvis du får hovedpine, føler dig svimmel eller får snurren i hænder eller fødder.

Din væskebalance skal være i orden. Drik rigeligt med vand både før og efter. Man kan miste op til 0,25 liter på 5 minutter i saunaen.

Saunabadning under alkoholpåvirkning er livsfarlig. Her gælder de samme regler som ved bilkørsel.

For megen snak anstrenger og belaster åndedrættet og kredsløbet unødigt.

Efter saunabadet skal du afkøles ordentligt enten ude i vandet eller under den kolde bruser derhjemme.

Råd om vinterbadning

Bad ikke alene.

Pas på is på trappen.

Sænk kroppen roligt ned i vandet.

Undgå at få hovedet under vand.

Træk vejret roligt.

Hold øje med hinanden.

Hold dig tæt ved trappen.

Svøm ikke under isen.

Nøjes med et kort dyp på 5 til 10 sekunder de første gange.

Vinterbadelauget Frederikskaj 2